Hvad er homøopatisk medicin ?

Homøopatisk medicin bliver produceret i godkendte farmaceutiske laboratorier, der er specialiseret på at fremstille homøopatisk medicin. Udgangsstoffet er som regel en naturstof: et mineral, en plante eller et produkt fra dyr eller mennesker, såsom ørnefjer eller modermælk.

 Hvordan virker det ?

Homøopatien styrker kroppens evne til selvhelbredelse, resultatet er en effektiv og blid behandling uden uønskede bivirkninger.

Homøopaten opfatter symptomer som kroppens sprog, der tydelig siger, hvad kroppen mangler, for at komme tilbage i sit naturlig ligevægt, hvor der ikke er brug for generende symptomer.

Homøopati er, trods alt kritik, en videnskabelig metode: For at finde frem til, hvilket homøopatisk fortyndet naturmiddel virker mod hvilke symptomer, laver man forsøg med raske mennesker. De symptomer raske mennesker få under påvirkning af et bestemt homøopatisk middel er de symptomer, der kan afbalanceres med denne medicin.

Man optegnet disse symptomer nøje og ordnet – nu om dage i computerprogrammer, der gør det nemmere for homøopaten at finde dem igen, når patienten beretter sine symptomer.

Hvordan opfatter homøopaten sygdom?
Sygdom er et tegn på at den menneskelige organisme er i ubalance. Alt det, der gør at du ikke kan bruge kroppen og psyken til dit formål i livet er begrænsning på din frihed og det er det, som homøopaten opfatter som sygdom.

Det kan for eksempel være kløe, det kan være smerte, det kan være søvnløshed, det kan være modløshed, det kan være angst og meget mere.

Mit mål med behandlingen er at du kommer tilbage til en naturlig balance, hvor du bliver fri for fysiske og psykiske problemer, således at der er ingen blokeringer for din kreativitet og handleevne. Kroppen og psyken er i sin sunde tilstand et smidigt instrument til at udtrykke din indre udvikling.

Sygdommens symptomer er en reaktion på en indre ubalance – det er organismens sprog og råb om hjælp. Homøopatien har igennem mange forsøg påvist, at dette råb om hjælp er meget klart i sit budskab: symptomerne fortæller homøopaten nøjagtig hvad organismen har brug for, for at komme i balance og blive rask igen.
Det er derfor at klassisk homøopati gør så meget ud af, at man ikke må behandle et symptom, men at man skal behandle hele mennesket. Giver man udelukkende medicin for at få et symptom til at forsvinde, så har man taget dette ”ord” ud af organismens ”sprog” og nu må den råbe om hjælp med et nyt symptom.
Vores kroppe og psyken er vidunderlig indrettet, og derfor har systemet lagt det første symptom der, hvor det skadede mindst. Har man nu fjernet dette symptom, må organismen råbe om hjælp et sted fra. Hvor det skader mere.
Det er på den måde, at børn, der ikke kan fordøje mælk få øre betændelser, og når disse tilstrækkelig mange gange er blevet behandlet med penicillin så får barnet måske astma.
Det er helt afhængig af den individuelle modtagelighed for sygdom, hvordan sygdommen udtrykker og udvikler sig.

Sygdommens opståen er betinget af en række komplekse faktorer, som blandt andet har at gøre med den enkeltes arvemateriale, sygehistorie, livsbetingelser, samt udefrakommende stimuleringer, psykisk eller fysisk.
Derfor er sygdom ikke ubetinget forårsaget af en fysisk håndgribelig størrelse som f.eks. en mikroorganisme; der kræves at personen har modtagelighed for den specifikke sygdom. Derfor er der nogen, der bliver smittet ved influenza epidemier og andre ikke.
Homøopaten vil gennem individuel behandling søge at optimere og styrke hele organismen, således at man ved udsættelse for belastning, fysisk og psykisk, forbliver sund og rask eller at man hurtig kommer sig efter skade såsom et ulykke eller operation.

Hvordan blev homøopatien opfundet? 
Homøopatiens grundprincipper (lignende behandler lignende) blev først formuleret af Hippokrates (5.årh.f.Kr.) og siden hen systematiseret af den tyske læge og kemiker Samuel Hahnemann i 1700 tallet.
Hahnemann udviklede homøopatien som et modsvar til datidens medicinske behandlingsmetoder. Dengang var de medicinske behandlinger meget voldsomme og ofte resulterede de i, at patienter døde frem for at blive raske.

Hahnemann dedikerede sig selv til at udvikle en medicinsk behandlingsmetode der kunne kurere og helbrede patienter. Efter mange års forskning offentliggjordehan sine studier. Disse viste en særdeles stor helbredelsessucces i alle datidens sygdomme og tilstande.
Hahnemann var derudover den første læge i Europa til at påpege at hygiejne og livsstil spillede en stor rolle i folks helbred.
Han mente endvidere det var vigtigt at kroppen blev stimuleret til at helbrede sig selv, frem for at blive undertrykt med store doser af giftig medicin.
Dr. Hahnemann afprøvede først sine teorier på sig selv. Det første middel han afprøvede var Peruviansk Bark. Dette stof var blevet beskrevet af en anden læge til behandlingen af malarialignende tilstande. Da Dr. Hahnemann efter indtagelsen af Peruviansk Bark udviklede malarialignende symptomer, opstod forståelsen af en af homøopatiens grundprincipper; nemlig at lignende kurerer lignende. Peruviansk Bark bruges nu blandt andet til behandling af malaria.

Denne første såkaldte homøopatiske prøvning gav anledning til mange flere eksperimenter med et utal af stoffer og substanser, og homøopatien udviklede sig til at blive et fremragende, præcist og ekstremt videnskabeligt medicinsk system. Hahnemann havde ønsket at udvikle en blid terapiform som var i stand til at genoprette sundhedstilstanden, harmonien og ligevægten i patienten, på en så blid, hurtig og permanent måde som muligt. Hans ønske lykkedes til fulde, og i dag bruger milliarder af mennesker, verden over, homøopatien til at helbrede akutte såvel som kroniske sygdomme.
I dag forskes der meget indenfor homøopatien. Forskning og fornyelse garanterer at homøopatien vedbliver at være en dynamisk, specifik og vigtigst af alt, en effektiv helbredende medicinsk behandlingsform.

Har du flere spørgsmål, er du velkommen til at ringe (2684 7435) .

;-)